Julen bliver bragt ind med masser af juleknas og gode tips til, hvordan du lykkes med alle de skønne juleklassikere. Vi ses i Timm Julestue
Julen er lig med store portioner, masser af mad og søde sager. Vi glæder os til at invitere indenfor til en hyggelig og uhøjtidelige julestue, hvor der er fokus på velsmag, kvalitet og teknik. Vi garanterer at æbleskiverne bliver lidt flottere i år, småkagerne får det der helt rigtige knæk og at kirsbærsausen får juleenglene til at synge.
Til at sørge for julehyggen er i top, og det hele spiller så trækker Timm selv trukket i forklædet og tager nissehuen på. Elsker I julen lige så meget som os, så kan I glæde jer til en hyggelig eftermiddag med søde sprøde klassikere og masser af gode tips til, hvordan at det hele bare smager lidt mere af jul.
Menuen
På kurset kommer du til at lave følgende:
- Julens bedste og flotteste runde æbleskiver
- Hjemmelavet sylt på sæsonens bær og frugt
- Assorterede julesmåkager, som både kan knases i køkkenet eller tages med hjem
- Din egen velsmagende kirsbærsause, som du kan tage med hjem og nyde til risalamanden.
Hertil et godt glas øl fra eget bryghus, et glas vin eller et glas hjemmelavet limonade og selvfølgelig et glas hjemmelavet gløgg
Vi tager forbehold for ændringer i menuen ift. varetilgængelighed.
Drikkevarer er inkluderet i prisen. Øl, vin, vand samt hjemmelavede limonader, kaffe og te. For yderligere information klik her
Opskrifterne kan downloades på dagen direkte via vores Ipad i hvert kursuskøkken.
Alle deltagere får et Timm Vladimirs Køkken forklæde med hjem, kvit og frit.
Vær opmærksom på, at kurset først gennemføres ved min. 12 tilmeldte.
Underviser
Kurset undervises af Timm Vladimir
