Rabarbersaft

Rabarbersaft

INGREDIENSER

  • 1 kg friskplukkede rabarber, vaskede og skåret i stykker á to cm
  • 1,5 l vand
  • 400-500 g rørsukker
  • 2-3 stænger god vanille
  • lidt saft af en citron

Hjemmelavet rabarbersaft er for mig smagen af dansk sommer. Drik den afkølet, fortyndet med danskvand eller brug den i din favoritcocktail – for eksempel Mojito, Daiquiri eller måske en rabarber-Cosmopolitan. Den fungerer også rigtig godt med champagne som en Rabarber Royal.

FREMGANGSMÅDE

Hæld vand, vanille og rabarber i en gryde og giv det et hurtigt opkog. Skru ned og lad det simre i 10 minutter. Tag gryden af blusset og lad saften køle helt ned i gryden, det tager et par timer.

Si saften over i en anden gryde, tilsæt sukker og kog op igen, til sukkeret er smeltet. Tilsæt citronsaft efter smag og behag. Lad saften koge lidt ind, hvis du ønsker en mere sirupsagtig konsistens.

Hæld saften på skoldede flasker eller glas og opbevar i køleskabet.

Har du prøvet et af vores cocktailkurser?

Har du brugt Rabersaften til dine cocktails? – Og har du fået mod på at afprøve dine bartenderevner yderligere? Så skal du prøve at et af vores cocktailkurser! Læs mere her