danmarks

største

madskole

Vi elsker at lave mad til folk, der elsker at lave mad

madkurser og meget mere

I dag er Timm Vladimirs Køkken Danmarks største madskole med flere end 30.000 gæster igennem vores køkkener hvert år. Vi har tre madskoler. En i Valby, Aarhus og vores spritnye eventspace på Amager. Vi har et bredt udvalg af madkurser, som strækker sig fra det mest gumsede mexikanske streetfood til det skandinaviske Nye Nordiske og helt til de store bøffer med den gode hjemmelavede bearnaise. I alt har vi flere end 25 kurser at vælge imellem.

vi gør aldrig noget halvt

Bæredygtighed

For os betyder bæredygtighed alt. Vi skal passe på kloden, og skabe balance mellem udnyttelse og behov. Vi forsøger hver dag i hele vores værdikæde at træffe beslutninger der skaber de bedste betingelser for mennesker og miljø. Er æblet fra Sydfyn eller Spanien? Kan vi minimere vores forbrug af kød? Hvordan arbejder vi madspild, kan vi nedbringe vores CO2 forbrug og stadigvæk garantere en god oplevelse i vores madskoler.

Økologi

Vi har løbende i vores 10 år arbejdet på at blive mere og mere økologiske i vores tilgang. Men det skal give mening. Derfor har vi ofte mere fokus på bæredygtighed end på økologi. Det skal give mening for os og for vores gæster. Derfor vurderer vi løbende hvad der giver bedst mening.

Egenproduktion

Vi laver vores eget øl, vi producerer vores eget brød og vi forsøger hele tiden at minimere restspild og lade det indgår holistisk i hele Timm Vladimirs Køkken. Eks. Så bruger vi masken fra vores bryghus til vores brødproduktioner i alle vores madskoler. Alle citrusfrugter bliver dehydreret og genbrugt til garnish i vores barer.

I Timm Vladimirs Køkken har vi altid haft en forkærlighed for øllets kulinariske kvaliteter. Så meget, at vi selv har kastet os over ølbrygningens ædle kunst, og vi deler gerne ud af vores passion. Som en del af vores madkurser får du lov til at gå på opdagelse i vores hjemmebryggede udvalg af specialøl, som du kan nyde skænket direkte fra fad.
I marts 2017 fik vi muligheden for at udvide vores madskole i Valby. Helt ekstraordinært var der ca. 20 kvm i overskud og drømmen om at etablere et bryghus så dagens lys. Vi har tidligere, i samarbejde med vores øl-kyndige underviser og nu brygmester Nicolaj Staugaard lavet flere små-bryg med nogenlunde succes. Så i og med interessen og lysten til at brygge eget øl og servere det for vores gæster var det bare at komme derud af. Håndværkerne gik i gang, udstyr blev bestilt og inden længe var vi i gang.
Venstre

Højre

manden bag timm vladimirs køkken

De fleste kender Timm Vladimir – enten fra hans tid som ungdomskomiker, som skuespiller, rejsevært, dykker eller på det seneste, som vært på succesen Den store bagedyst. Men at mad og madlavning skulle komme til at veje så tungt, at han for 6 år siden startede en madskole i Valby, kom faktisk bag på de fleste – men en sejr i Masterchef kan ændre meget. Der er sket meget og i år kan vi fejre ti års jubilæum og det er ret fantastisk.

“Nøøøøj, fuck hvor er det gumset”. Timm er ekspert i nye sjove gastronomiske udtryk. Typisk går der tre dage, så går vi alle rundt og bruger ordet. Men “gumset” ligger også bare godt i munden.

kontakt os