handelsbetingelser

 

Handelsbetingelser og vilkår for køb af madkurser, events og lignende hos:

Timm Vladimirs Køkken ApS

Valby Station
Skolegade 19
2500 Valby

Telefon 28 14 29 37
[email protected]

Kontoret er åbent hverdage kl. 10-14

CVR 34 62 53 28


1. Vi modtager følgende betalingskort

dankort edankort1  Visa_online Visa_Electron_Point_of_Sale mastercard maestro jcb

Der opkræves ikke gebyr for brug af Dankort, Visa/Dankort og eDankort. Øvrige kort opkræves gebyr som svarer til hvad Timm Vladimirs Køkken bliver opkrævet af Teller.


2. Aflysning af kurser

Vi forbeholder os retten til at aflyse et madkursus, cocktailkursus eller andet kursus ved for få tilmeldinger eller ved sygdom hos underviser. Det vil i tilfælde af aflysning ikke være mulighed for at få sine penge retur – dog vil det altid være muligt at flytte sin tilmelding til et andet kursus af samme værdi, med ledige pladser. Vi kontakter altid de tilmeldte pr. telefon eller mail ved ændringer eller aflysning og fremsender en kuponkode med samme pålydende værdi, som det aflyste kursus, som kan bruges på vores hjemmeside til at booke et nyt. Vi kan ikke garantere at aflyste kurser oprettes på et senere tidspunkt.


3. Forbehold

Der tages forbehold for tryk-/tastefejl samt for udsolgte kurser og varer; afvigelser fra det skrevne samt de viste billeder.
Tilmeldinger og gavekort erstattes ikke ved bortkomst.


4. Fortrydelsesret

I henhold til en undtagelse i Forbrugeraftaleloven, fortrydelsesrettens område, paragraf 17 stk. 2 og paragraf 9 stk. 2 er køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningens løbende forbrug, som købes på offentlige steder, torve og markeder, eller som skal leveres til forbrugeren ikke omfattet af fortrydelsesretten. Der er ikke fortrydelsesret ved “rekreative fritidsaktiviteter, hvis det fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres (f.eks. bestilling af biografbilletter og teaterbilletter)”.

Det betyder, at hvis du køber en plads på et madkursus, så er din tilmelding 100% bindende, og at kurset ikke kan refunderes, hvis du bliver syg eller ikke kan deltage. Du kan læse mere på www.forbrug.dk. Du kan altid give din billet/tilmelding videre til andre, hvis du er forhindret i at deltage.


5. Allergi og religiøse hensyn

Hvis du er allergiker, laktoseintolerant eller overfølsom over for et eller andet, så oplys det på mail til [email protected], når du bestiller dit kursus. Har du en religiøs overbevisning der gør, at du ikke spiser visse fødevarer, så oplys ligeledes dette til ovenstående mail i forbindelse med bestilling. Vi gør vores bedste for imødekomme alle slags allergier og religiøse hensyn.


6. Beruselse og upassende adfærd

Timm Vladimirs Køkken er en madskole, hvor der arbejder med varme genstande, skarpe knive og andre remedier, som kræver at man kan begå sig forsvarligt og sikkerhedsmæssigt i et køkken. I tilfælde af upassende, beruset eller voldelig adfærd, der virker til gene for sig selv, andre af husets gæster eller personale, forbeholder Timm Vladimirs Køkken sig ret til at nægte udskænkning af drikkevarer og retten til at bortvise gæster.

I sådanne tilfælde kompenseres ikke for tabt deltagergebyr. Dette gælder også, såfremt en eller flere deltagere vurderes for beruset eller påvirkede til at deltage i køkkenaktiviteter.

Det påhviler kunden/firmaet at sørge for korrekt forsikring af egne gæster i forhold skader, der kan opstå ved deltagelse i køkkenaktiviteter og som ikke skyldes Timm Vladimirs Køkken’s manglende vedligeholdelse og sikring af udstyr.

Effekter efterladt i garderoben i Timm Vladimirs Køkken sker på eget ansvar, og Timm Vladimirs Køkken kan ikke drages til ansvar for forsvundne eller manglende genstande.


7. Betaling

Når bestillingen er gennemført modtager du en ordrebekræftelse på e-mail.
For alle betalingsformer gælder, at alle informationer sendes krypteret, og vi modtager ingen informationer om din konto, kortoplysninger eller lignende. Vi modtager udelukkende besked om at bestillingen er betalt.


8. Personlige oplysninger

Personlige oplysninger du afgiver til Timm Vladimirs Køkken i forbindelse med købet videregives ikke til tredjepart. Alle oplysninger som du har afgivet opbevares forsvarligt i elektronisk format og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere i Timm Vladimirs Køkken.
I forbindelse med den elektroniske betaling gemmes ingen konto- eller kreditkortoplysninger. Al data-kommunikation i forbindelse med den elektroniske betaling sker via en DIBS betalingsserver. Denne data-kommunikation sker med størst mulige sikkerhed via en krypteret SSL-forbindelse efter forskrifter fra PBS.
Navn, adresse, telefonnummer og e-mail gemmes. Ligeledes sker der en registrering af den IP-adresse hvorfra bestillingen er gennemført. Denne registrering anvendes kun i tilfælde af falske bestillinger. Falske bestillinger politianmeldes.


9. Optagelse af foto

Timm Vladimirs Køkken forbeholder sig retten til at anvende fotos, video og lyd med motiver af autentiske eller opstillede situationer med alle deltagere på Timm Vladimirs Køkkens aktiviteter i markedsføringsmæssige sammenhæng uden betaling.


10. Sikkerhed ved online betaling

Når man betaler med sit kreditkort via Internettet, kan det virke lidt uhåndgribeligt at man blot indtaster sine kortoplysninger og trykker på en knap. Men takket være dansk lovgivning kan du vide dig sikker når du betaler via Internettet. Der ligger et regelsæt til grund for elektroniske betalingsløsninger, som har til formål at opretholde størst mulig sikkerhed mod misbrug. Hvis du derfor opdager en betaling, du ikke kender til og som er trukket fra din konto, er det kortudstederens (pengeinstitut, finansieringsselskab eller lignende) pligt at tilbageføre beløbet til din konto. Kortudstederen må så bagefter kræve penge tilbage fra den butik som har trukket beløbet.


11. Køb af gavekort

Et gavekort til Timm Vladimirs Køkken er gyldigt i 3 år fra købsdatoen. Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter eller indløses til andre ydelser end vores åbne offentlige madkurser, som man kan bestille via vores hjemmeside.

Gavekortet bruges til at bestille pladser til et madkursus, smagning eller lignende. Efter udløbsdatoen mister gavekortet sin værdi, og kan ikke genaktiveres. Gavekortet kan dog sagtens benyttes til et kursus, som finder sted efter udløbsdatoen, så længe pladserne er bestilt med gavekortet inden gavekortets udløbsdato.


12. Udvidet datapolitik & GDPR for Timm Vladimirs Køkken

Læs mere her: https://timmvladimirskoekken.dk/datapolitik-gdpr/


13. Køb af køb af catering af nytårsmenu 2022

Al bestilling foregår online på www.timmvladimirskoekken.dk/nytaar. Sidste dato for bestilling er d. 29 december kl. 08.00
Bemærk dog, at der godt kan være udsolgt før denne dato. Betaling sker ved afslutning af bestillingen.

Det følger af forbrugeraftalelovens §18, stk. 2, nr. 12, at den almindelige 14-dages fortrydelsesret i forbindelse med fjernsalg ikke gælder for tjenesteydelser i forbindelse med fritidstilbud, når det følger af aftalen, på hvilken dato eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. Det betyder, at når du har modtaget din kvittering/bekræftelse, kan du ikke træde tilbage fra købet og kræve købesummen refunderet.

Forbehold
Vi tager forbehold for mindre ændringer i menuen. Derudover tages forbehold for tastefejl, prisændringer, udsolgte varer og tekniske fejl. Alle priser er inkl. moms i danske kroner.