Fejr årets sidste dag med en fantastisk madoplevelse

nytårsmenu 2023

Hop ind i det nye år med ro og overskud, fantastisk mad og festlig nytårsstemning med dine gæster – præcis som årets sidste dag bør være.

Vi har igen i år kræset for nytårsmenuen og knoklet for at gøre den din nytårsaften værdig. I år har vi lavet en klassisk og en vegetarisk version. De består hver især af fire fantastiske retter med mulighed for tilkøb af en afstemt vinmenu, surdejsbrød med brunet, pisket smør samt pizza som børnemenu, natmad eller til redning af dine tømmermænd dagen derpå.

Når vi mener, at der skal være tid og overskud til den festlige stemning, så tager vi det helt bogstaveligt. Derfor har vi, som altid, lavet det grove, så du kan lave det sjove. Alle vores retter kommer pakket i overskueligt emballage, så du ikke er i tvivl om, hvilke elementer du skal bruge. I pakken får du også en udførlig guide til, hvordan du skal gribe nytårsmenuen an.

Bestil din nytårsmenu 2023 med levering eller afhentning

Vil du slippe for besværet og have nytårsmenuen leveret lige til døren? Så tilbyder vi, at du frem til den 26. december kan bestille vores nytårsmenu med levering for kun 125 kr.

Hvis du foretrækker selv at afhente din nytårsmenu, sker det d. 31. december mellem kl. 08:00-14:00 fra vores madskole i enten Aarhus, Valby eller på Amager, alt efter hvad der passer dig.

Vi glæder os til at bidrage til, at du får en fantastisk nytårsaften med dine gæster, hvor fantastisk mad og festlig stemning er i højsædet.

Venstre
image01
image01
image01
Højre
image01
image01
image01

timms klassiske nytårsmenu

495 kr. pr. person ved min. 2 kuverter

4-retters menu

Velkomstcocktail – “Timm Collins” med gin, citron, sukkersirup og grapefrugt

Appetizer – Karamelliseret blomkålspuré med trøffel på sprød parmesankiks


Forret – Asiatisk inspireret krabbebisque med stegte rejegyoza og kaffirlime-olie toppet med sennepsurt


Hovedret – Rosastegt oksekød med glaseret rødbede, bagt kartoffelkompot, vol-au-vent med cremet løgfyld og intens glace med kirsebær


Dessert – Citrontærte med hvid chokolade- og pistacieganache samt sprød marengs med nytårsguld

 

Tilkøb

Surdejsbrød med brunet, pisket smør 125 kr. (til 5 personer)

Afstemt vinmenu fra Laudrup Vin 795 kr.

Pizza med chorizo og mozzarella til børn / natmad / dagen derpå 95 kr.

timms vegetariske nytårsmenu

495 kr. pr. person ved min. 2 kuverter

4-retters menu

 Velkomstcocktail – “Timm Collins” med gin, citron, sukkersirup og grapefrugt

Appetizer – Karamelliseret blomkålspuré med trøffel på sprød parmesankiks


Forret – Asiatisk inspireret svampebisque med stegt gyoza, kaffirlime-olie og sennepsurt


Hovedret – Confiteret kejserhat med glaseret rødbede, bagt kartoffelkompot, vol-au-vent med cremet løgfyld og intens rødebedeglace med kirsebær


Dessert – Citrontærte med hvid chokolade- og pistacieganache samt sprød marengs med nytårsguld

 

Tilkøb

Surdejsbrød med brunet, pisket smør 125 kr. (til 5 personer)

Afstemt vinmenu fra Laudrup Vin 795 kr.

Pizza med chorizo og mozzarella til børn / natmad / dagen derpå 95 kr.

Venstre
image01
image01
image01
Højre
image01
image01
image01

ofte stillede sp0rgsmål

Hvor og hvornår skal menuerne afhentes?

Aarhus

Afhentning d. 31. december i det valgte tidsrum mellem 08:00-14:00.

Adressen er Fiskerivej 2k, 8000 Aarhus Ø.

Valby

Afhentning d. 31. december i det valgte tidsrum mellem 08:00-14:00.

Adressen er Skolegade 19, 2500 Valby.

Amager

Afhentning d. 31. december i det valgte tidsrum mellem 08:00-14:00.

Adressen er Raffinaderivej 10F, 2300 København S.

 

Hvordan foregår levering?

Hvis du bestiller dine nytårsmenuer med levering, vil de blive leveret på din adresse d. 29. december i tidsrummet kl. 06:00-18:00.

OBS: Din nytårsmenu er på køl under hele leveringen.

Er du ikke hjemme?

Hvis du ikke er hjemme, vil menuerne blive stillet, hvor du har angivet i din bestilling. Din nytårsmenu holdes kølig under hele leveringen og leveres i termokasser. Alle elementer skal på køl, når du har leveringen. Hvis du modtager dine menuer uden at være hjemme, kan de sagtens holde til at stå udenfor i op til 12 timer.

Hvordan skal menuerne opbevares?

Alle elementer i nytårsmenuen skal på køl, når du modtager din levering. Hvis du modtager dine menuer uden at være hjemme, kan de sagtens holde til at stå udenfor i op til 12 timer.

Er det muligt at tage hensyn til allergier, eller ændre i menuen?

Vi har desværre ikke mulighed for at tage hensyn til allergier eller at ændre i menuen. Vi har to menuer – en klassisk med kød og en vegetarisk.

Er der en liste over allegener?

Ja! Nedenfor kan du se, hvad der er af allergener i de forskellige retter:

Klassisk nytårsmenu

  • Appetizer: Gluten og laktose
  • Forret: Skaldyr
  • Hovedret: Gluten og laktose
  • Dessert: Gluten, laktose og nødder (pistacie)

Vegetarisk nytårsmenu

  • Appetizer: Gluten og laktose
  • Forret: Ingen
  • Hovedret: Gluten og laktose
  • Dessert: Gluten, laktose og nødder (pistacie)

Tilkøb

  • Surdejsbrød og brunet, pisket smør: Gluten og laktose
  • Pizza: Kød, gluten og laktose