danmarks
største
madskole
Vi elsker at lave mad til folk, der elsker at lave mad
madkurser og meget mere
I dag er Timm Vladimirs Køkken Danmarks største madskole med flere end 20.000 gæster igennem vores køkkener hvert år. Vi har to madskoler. En i Valby og en i Aarhus. Vi har et bredt udvalg af madkurser, som strækker sig fra det mest gumsede mexikanske streetfood til det skandinaviske Nye Nordiske og helt til de store bøffer med den gode hjemmelavede bearnaise. I alt har vi flere end 20 kurser at vælge imellem.
vi gør aldrig noget halvt
Bæredygtighed
For os betyder bæredygtighed alt. Vi skal passe på kloden, og skabe balance mellem udnyttelse og behov. Vi forsøger hver dag i hele vores værdikæde at træffe beslutninger der skaber de bedste betingelser for mennesker og miljø. Er æblet fra Sydfyn eller Spanien? Kan vi minimere vores forbrug af kød? Hvordan arbejder vi madspild, kan vi nedbringe vores CO2 forbrug og stadigvæk garantere en god oplevelse i vores madskoler.
Økologi
Vi har løbende i vores 10 år arbejdet på at blive mere og mere økologiske i vores tilgang. Men det skal give mening. Derfor har vi ofte mere fokus på bæredygtighed end på økologi. Det skal give mening for os og for vores gæster. Derfor vurderer vi løbende hvad der giver bedst mening.
Egenproduktion
Vi laver vores eget øl, vi producerer vores eget brød og vi forsøger hele tiden at minimere restspild og lade det indgår holistisk i hele Timm Vladimirs Køkken. Eks. Så bruger vi masken fra vores bryghus til vores brødproduktioner i alle vores madskoler. Alle citrusfrugter bliver dehydreret og genbrugt til garnish i vores barer.
manden bag timm vladimirs køkken
De fleste kender Timm Vladimir – enten fra hans tid som ungdomskomiker, som skuespiller, rejsevært, dykker eller på det seneste, som vært på succesen Den store Bagedyst. Men at mad og madlavning skulle komme til at veje så tungt, at han for 10 år siden startede en madskole i Valby, kom faktisk bag på de fleste. Der er sket meget.
“
“Vi laver det grove og I laver det sjove”. Dette har altid været en del af vores koncept og ide – og sådan bliver det ved med at være. Det er sjovere at smage til end at skrælle kartofler.